Kære deltager i DM Slagspil 2022

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Royal Golf Club til DM Slagspil 2022 i dagene 29. juli – 31. juli.

 

Prøverunder

•Prøverunder kan spilles fra den 15. juli 2022 og frem til dagen før DM Slagspil 2022 starter.

•Det vil kun være muligt at spille én gratis prøverunde pr. spiller forud for DM Slagspil 2022.

•Prøverunder skal bestilles på www.royalgolf.dk (kan IKKE bestilles via Golfbox eller telefon). Dansk Golf Union udleverer voucherkode til online booking til deltagere.

•Instruks til booking af prøverunder – Link, klik her.

 

Driving Range

Det vil være muligt at benytte City Golf Copenhagen’s driving range. Driving range bolde trækkes direkte på boldmaskinerne, der er forsynet med kortautomat til Dankort, Kreditkort, MobilePay. Driving rangen er åbent fra kl. 7.00 på spilledagen.

 

Scorekort, baneguide, lokale regler og pinplaceringer

Kan downloades på nedenstående link eller benyt QR kode på 1. tee. Fysisk baneguide kan købes i automat i selvbetjeningsområdet.

Link, klik her.

 

Teesteder

DM Slagspil 2022 – Herre, vil blive spillet fra teested 62.

DM Slagspil 2022 – Kvinder, vil blive spillet fra teested 57.

Dog kan hensyn til banen betyde at enkelte teesteder ændres på dagen, det vil dog altid stå under midlertidige lokalregler på www.royalgolf.dk. Banen vil dog ikke adskille sig væsentligt for ovenstående udmeldte teested, som også benyttes for prøvespil.

 

Omklædning

Omklædningsrum og toiletter forefindes til højre i stueetagen. Omklædningsrum er åben i klubhusets åbningstid fra kl. 7.00 om morgenen.

 

Glemte sager

Eventuelt glemte sager i omklædning og på banen vil blive placeret i glemmekassen under trappen til venstre i stueetagen.

 

Turneringsleder

Turneringsleder til DM Slagspil 2022 vil være Jørn-Ole Jokumsen. Turneringslederkontor under DM Slagspil 2022 forefindes til venstre for receptionen.

 

Buggy

Deltagere i DM Slagspil 2022 må ikke benytte buggy.

Eventuelt buggy til tilskuere kan lejes på vores Probox24 automat, placeret i selvbetjeningsområdet. Buggykørsel må kun forekomme på de dertil indrettede stier.

 

Restaurant

Morgenmad

Restaurant Smag Godt har ikke åben for morgenmad. Det vil være muligt at købe kaffe og kildevand fra selvbetjeningsområdet i restauranten.

Frokost

Restaurant Smag Godt har åben for frokost.

Middag

Restaurant Smag Godt har åben for middag mod forudbestilling (der tages forbehold for aflysning ved for få deltagere).

 

Forplejning kontakt RESTAURANT SMAG GODT på 72406080 eller [email protected]. Se mere på www.smaggodt.dk

 

Kundeservice – Royal Golf Club

Kundeservice kan kontaktes på telefon 72406000. For spørgsmål vedrørende DM Slagspil 2022 henvises DGU Turneringsbetingelse – 2022 – Turneringsafvikling på www.danskgolfunion.dk og til turneringsleder Jørn-Ole Jokumsen.

 

Evakuering

I tilfælde af afblæsning af matchen benyttes kompressorhorn, deltagere skal gå den direkte vej til klubhuset. I tilfælde af brand i klubhus, skal deltagere gå til lille portvagt, der forefindes ved indkørslen.

 

Proshop

Royal Golf Club har en online proshop med 2-3 dages leveringstid fra bestilling. Bolde, hansker, tees og baneguide kan købes i vores selvbetjeningsautomat placeret i Selvbetjeningsområdet.

 

Parkering

Der skal betales parkeringsafgift, når parkeringspladsen foran klubhuset benyttes.

Parkeringsafgiften kan betales gennem vores eget system via www.royalparking.dk eller gennem EasyPark område 4531.

Har du slået “KAMERAPARKERING” til i EasyPark køre det hele automatisk. Din nummerplade bliver automatisk registreret ved ind og udkørsel og din betaling sker automatisk.

EasyPark har et ekstragebyr på 4 kr. for den første time hvis du ikke har Businessaftale. Har du ikke en smartphone er der installeret en iPad ved indgangen, der gør det nemt at betale for parkering.

Parkering kan forudbestilles og betales inden man møder på anlægget på www.royalparking.dk

 

Parkeringsafgiften kan BETALES I OPTIL 24 TIMER EFTER man har forladt parkeringspladsen www.royalgolf.dk.dk

 

Overnatning

Såfremt i ønsker overnatning i forbindelse med matchen, henvises til:

 

AC Hotel Bella Sky Copenhagen

Center Boulevard 5

DK-2300 København S

Telefon +45 32 47 30 00

 

Cap Inn Ørestad

Arne Jacobsens Allé 2

2300 København S

Telefon: 32 46 57 00

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

 

Med venlig hilsen

Royal Golf Club